Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Efterfødselssamtaler

Alle nye forældre i Hvidovre Kommune tilbydes, når barnet er ca. 2 mdr., en screening for fødselsdepression, som en del af det samlede tilbud fra sundhedsplejen. Hvis screeningen viser tegn på efterfødselsreaktioner, tilbydes den pågældende forælder et samtaleforløb på Poppelgården Familiecenter.

Samtalerne har som udgangspunkt et dobbelt fokus: Den voksnes egen trivsel samt relationen til barnet og barnets trivsel.

Hvad tilbyder vi?

Formålet med tilbuddet er at tilbyde en tidlig hjælp til familier for at hjælpe forældrene med at komme i bedre trivsel, og forebygge senere vanskeligheder. Vi tilbyder op til 5 samtaler med hver henvist forælder. Samtalerne afholdes på Poppelgården på hverdage mellem 9 og 15.

Kort om forløbet

Poppelgården Familiecenter modtager hver uge henvisninger, inklusiv kopi af spørgeskemaet fra sundhedsplejen. Herefter vil familien blive kontaktet på telefon for at aftale nærmere ift. det konkrete samarbejde. Ved forløbets afslutning udfylder familien spørgeskemaet igen, for at evaluere effekten af forløbet.

Metode og tilgang

I samarbejde med familiekonsulenten fra Poppelgården Familiecenter aftales, hvem der deltager i forløbet og i den enkelte samtale. Der opfordres ofte til at begge forældre deltager i forløbet, selv om kun den ene er henvist.

Afhængig af familiens ønsker og familiekonsulentens faglige vurdering, kan tilbuddet f.eks. indeholde:

  • Parsamtaler
  • Individuelle samtaler
  • Videoarbejde
  • Aktiviteter med hele familien